Faglig selv-udvikling
For at holde os fagligt skarpe har vi brug for tid til at reflektere over, hvordan vi agerer i samspillet med vores kunder/ klienter/ kolleger/ledere. At kunne hjælpe andre mennesker til at opnå bedring, kræver god forståelse for hvad der sker i interaktionen, og en god forståelse for hvad der er problemet såvel hos den anden og ligeså hvad der sker i dig.
Den faglige fordybelse og træning tilbyder jeg såvel i form af supervision på individuel basis. Eller på små eksklusive hold, hvor du vil modtage både teoretisk viden, træning og supervision
Målet er at forbedre dine evner
Effektivitet forbedres jvf forskning (Scott Miller) via træning i klinisk viden og færdigheder, hjulpet af råd fra en supervisor til at udvikle og gennemføre en trinvis plan mod nogle konkrete præstationsmål. Endvidere bør opmærksomheden rettes mod alle fejl og misforståelser umiddelbart via en korrektiv feedback (fx video-baseret supervision). Og sidst – men ikke mindst – vil kontinuerlig gentagen repetition over tid sikre en stabil forbedring.
ISTDP træningen er i tråd hermed designet til at hjælpe dig med at omsætte teori til praksis og at opbygge din faglige assessment og interventionsfærdigheder. Der vil være kontinuerlig supervision og feedback vhj video-analyse af dine egne cases - mhb at hjælpe klienten til bedring - ligesom du vil blive klogere på modoverføringstemaer, der kan stå i vejen for dit virke og modvirke udbrændthed.
Læs mere her:
Lad os finde ud af, hvad der passer dig
Uanset om du søger terapi, supervision eller videreuddannelse, er du velkommen til at henvende dig for en afklarende dialog.