Advanced ISTDP
Mange har lyst til mere ISTDP træning efter endt core. Jeg har forskellige forløb. Et af dem er 1 årig forløb, som jeg kalder "PostCore". (Faktisk er det blevet en så stor succes at vi har lavet en efterfølger der hedder "HardCore" og "SuperCore":))
Om det 1 årige PostCore forløb
Jeg udbyder årligt et 1 årigt intensivt postcore træningsforløb med psykolog Mikkel Reher-Langberg med som gæstelærer
Træningsforløbet består af 3 to-dages moduler (i alt 6 dage) i en lille gruppe af psykologer, psykiatere eller erfarne psykoterapeuter. Forudsætningen er at du fortsat ønsker at udvikle dine kompetencer og overblik over ISTDP-behandlingsforløbet.
Tema, bevidstgørelse og træning
På hvert modul giver vi en detaljeret indføring i Davanloos Centrale Dynamiske Sekvens (CDS) og hvordan dette kan styrke dit terapeutiske arbejde og resultat
Den Centrale dynamiske sekvens inddeler vi i tre overlappende dynamiske processer:
- Modul 1: Inquiry: Alliance, Klarhed over dynamik i fht indre problem og terapeutisk opgave.
- Modul 2: Vende ego mod modstanden og fortsat holde mobilisering oppe
- Modul 3: Gennembrud til følelser, Åbning til det ubevidste, Konsolidering af indsigt
Hvert modul vil teoretisk belyse en eller flere af faserne i den centrale dynamiske sekvens – og vi vil vise video-case materiale svarende til tema.
Der vil være litteratur du skal læse til hvert modul
Supervision af dit eget videomateriale på hvert modul
Hver deltager medbringer egen video-case, som der bøvles med, hvor processen/alliancen ikke bare flyder – men er helt el delvist stoppet.
- Som forberedelse laves en analyse af den centrale dynamiske sekvens – samt beskrivelse af hvor du har besvær – og hvad du ønsker at arbejde med i supervisionen. Hvor er du i processen med din klient? Er psykodiagnose klar? Hvor opstår der besværet dig og din klient imellem? Hvad gør klienten (ikke)? Hvad gør du (ikke)? Hvad hæmmer / fremmer processen?
- Vi leverer en analyse-guide, så analysen bliver struktureret. Hvis behov vil vi via rollespil træne de fornødne kompetencer
- Det tilstræbes, at gruppen finder video materiale, der passer ind til temaet for det enkelte modul – igen for at skærpe læringen.
I supervisionsrummet inviterer vi også til, at reflektion over egen udvikling / er der indre besvær fx m at holde pres på følelser/forsvar osv – eller modoverførings-temaer? Såfremt det ønskes, vil vi arbejde med disse temaer eller vi kan lave deliberate practice for at frigøre din kapacitet.
Det 1-årige forløb giver kontinuitet sammen med andre – om fælles læring, samt at man kan spejle sig i hinandens arbejde, heppe og få inspiration til at finde egen stil.
3 moduler á 2 dages varighed
Sted/ tidspunkt: Hvert modul vil være á 2 dages varighed – i København NV. Hvis gruppen kommer fra forskellige steder i landet vil første dag starte kl 10-18 (ellers kl 9-17). Anden dag kl 9-17
Holdstørrelse: Gruppen består af max 6 personer.
Pris: 2300 kr/dag pr person = 13.800 kr. som kan betales i op til 3. rater. (momsfrit mhb specialist, moms på, hvis det er arbejdsplads som betaler)
- Hold 5 – opstart april 2026; fuldt booket
- Hold 6 - opstart så snart næste hold er samlet; efterår 2026 el forår 2027
Mere info/ tilmelding til Jeanne Isaksen – psykolog@jeanneisaksen.dk. Først til mølle-princippet.
Om underviserne:
Jeanne Isaksen, cand psych, specialist og supervisor i psykoterapi. Se mere om mig her:
Mikkel Reher-Langberg autoriseret psykolog
- Privat praksis hos Københavns Emotion Center.
- Siden 2019 formand for det Danske Selskab for ISTDP; arrangerer bl.a. det skandinaviske ISTDP-Akademi.
- Primært trænet af John Rathauser, advanced træning siden 2018
- Underviser aktuelt i en online case-studie-gruppe sammen med Jonathan Entis
- Er ved at færdiggøre en omfattende grundbog om ISTDP – “Fundamentals of Davanloo’s Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy” – i samarbejde med Jonathan Entis og John Rathauser.
Lad os finde ud af, hvad der passer dig
Uanset om du søger terapi, supervision eller videreuddannelse, er du velkommen til at henvende dig for en afklarende dialog.